Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagsrytmen i børnehaven

Dagen i børnehaven består af rutiner, leg og læring. Vi har mange daglige rutiner, som f.eks. toiletbesøg, håndvask ifm. måltider, garderoben m.m. Igennem de daglige rutiner lærer børnene selvhjulpenhed og selvstændighed. Legen i børnehaven er både den frie leg og den voksen igangsatte leg. Igennem leg lærer børnene sociale kompetencer, oplever egen ressourcer og evner, men samtidig er legen også målet i sig selv. Forskellige former for leg, bidrager til forskellige sider af børnenes udvikling. Børn lærer når de leger - men de leger ikke for at lære. 

Vi vil gerne give dit barn en god og rolig modtagelse, når I kommer. Vi sørger for at hjælpe barnet med at sige farvel og vinke. 

Vuggestuen og børnehaven åbner sammen i børnehaven. Her tilbydes morgenmad fra kl. 6.15- 7.30. I dette tidsrum leger og morgenhygger børnene i børnehaven. Kl. 7,30 går vuggestuen i egen afdeling.

Hen over formiddagen er der fri leg, eventuelt med små aktiviteter rundt omkring, som børnene kan deltage i. Fokus er på den gode start på dagen, hvilket indebærer en god afsked med mor/far og modtagelse i børnegruppen.

Kl. 8.30-9.00 spiser vi formiddag i grupperne. Herefter er der læringsaktiviteter, leg og ture ud af huset.

Omkring kl. 10.45 spiser vi frokost. Herefter går vi på legepladsen. Hver fredag laver vi mad over bål og spiser udenfor, hvis vejret tillader det.

For de børn, der har behov for det, tilbyder vi middagslur/-hvil. Hvert barn får sin egen sovemadres, sengetøj m.m. skal barnet selv have med hjemmefra.  

Ved 14-tiden spiser vi eftermiddagsmad. Er vejret til det, spiser vi ude. 

Resten af eftermiddagen går med leg og spontane aktiviteter. Omkring kl. 15.30/16 går vi over i vuggestuen, hvor vi lukker sammen.