Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Skovsgård Børnehave og vuggestue er en aldersintegreret daginstitution, som ligger i et lille lokalsamfund. Vi slog dørene op den 1. september 1996. I 2019 udvidede vi med en tilbygning, som danner rammen om vuggestuegruppen. I institutionen har vi tre grupper, der hver har tilknyttet en pædagog: 

  • "Mariehønsene" som er vores vuggestuebørn
  • "Larverne" som er de yngste børnehavebørn
  • "Sommerfuglene" som er de ældste børnehavebørn s

Huset er indrettet i to afdelinger med et fælles indgangsparti. Den ene afdeling rummer vuggestuen, den anden afdeling rummer børnehaven.

I vuggestuen er der et stort og et lille rum og badeværelse med toiletter, håndvaske og pusleplads. Vuggestuen er en helt ny tilbygning, og fremstår lys og indbydende. Der er egen garderobe og udgang til legepladsen. Legepladsen er indrettet til de yngste børn, med fliser til køretøjer, sandkasse, rutsjebane på en bakketop og en sansegynge. Vuggestuen er normeret til 8 børn.

I den anden afdeling af institutionen er børnehaven, hvor der er et stort fællesrum, i forbindelse med rummet er der køkken, hvor maden tilberedes, ofte med hjælp fra børnene – både vuggestue og børnehave har madordning. I den ene ende af fællesrummet er der en stue med tilhørende puderum, den danner ramme om ”Larverne”. I den anden ende af fællesrummet er der en stue med tilhørende motorikrum, som danner ramme om ”Sommerfuglene”. Børnehaven er normeret til 40 børn.

Børnehavens legepladsen er indrettet med bakker, klatrestativ, sandkasse, kørebaner og køkkenhave, så børnene har rig mulighed for forskellige lege, det kan være motoriske, de stille lege, fordybelses lege m.m. Der foregår leg og aktiviteter både i de enkelte grupper, men også i høj grad på tværs. Ikke mindst hvad angår børnehavegrupperne.